UN-numre og UN-godkendelser for farligt gods
Sikker transport er særligt vigtigt, når det kommer til farligt gods. For her kan godsets egenskaber udgøre en stor sikkerhedsrisiko for mennesker og miljøet. Og derfor har det internationale samfund udviklet et system med UN-numre og UN-godkendelser for farligt gods - alt sammen for at mindske risiciene og sikre en sikker transport.
Men hvad betyder UN-godkendelserne? Og hvordan tyder du UN-numrene? Alt det får du svar på her, hvor vi gennemgår de vigtigste aspekter af UN-godkendelserne for sikker transport af farligt gods.
Hvorfor er en UN-godkendelse vigtig?
UN-godkendelsen af emballage er afgørende for at sikre en sikker transport af farligt gods. For produkter, der er klassificeret som farligt gods, kan forårsage alvorlige farer som eksplosioner, brande, kemiske reaktioner eller forurening, hvis de bliver transporteret forkert.
Derfor er du som virksomhed lovmæssigt forpligtet til at overholde de relevante regler, når du transporterer farlige produkter. På den måde forhindrer du ikke kun potentielle skader, men også forsinkelser i logistikken og bøder.
Hvad er forskellen mellem et UN-numner og en UN-godkendelse?
UN-nummeret er en unik identifikator, der bliver tildelt til hvert enkelt farligt gods. Det er internationalt anerkendt og oplyser om typen af farligt gods og de dermed forbundne risici. Du kan finde nummeret på transportdokumentet og på emballagen til det farlige gods.
UN-godkendelsen er derimod en internationalt anerkendt godkendelse af emballage til transport af farligt gods. UN-godkendt emballage er blevet testet for sin egnethed til transport af farligt gods og opfylder visse krav og standarder. UN-godkendelsesnummeret er angivet på emballagen og oplyser om, hvilken type farlige stoffer og emballagegrupper den er egnet til.
UN-nummeret er altså en mærkning af det farlige gods, mens UN-godkendelsen er en mærkning af emballagen.
UN-numre og klasser for farligt gods
UN-nummeret og klassen for et farligt stof angiver, hvilken type farligt gods det er. Klassen afgør, hvilke regler der gælder for emballering, mærkning og transport.
Farligt gods inddeles i forskellige kategorier, f.eks. brandfarlige væsker, eksplosive eller giftige stoffer. Hver kategori har specifikke krav til emballering, mærkning og transport.
Der er i alt ni klasser af farligt gods, som identificeres med et nummer fra 1 til 9. Hver klasse har specifikke farer og egenskaber, som bidrager til korrekt identifikation og håndtering. Her finder du de ni klasser med en kort beskrivelse af hver:
Klasse 1: Eksplosive stoffer og genstande, fx sprængstoffer, pyrotekniske stoffer og fyrværkeri
Klasse 2: Gasser, fx brændstofgasser, flydende gasser, aerosoler og gasser under tryk
Klasse 3: Brandfarlige væsker, fx benzin, olie og alkohol
Klasse 4: Brandfarlige faste stoffer, selvantændelige stoffer og stoffer, der antændes ved kontakt med vand, som fx magnesium og natrium
Klasse 5: Oxiderende stoffer og peroxider, fx hydrogenperoxid og nitrater
Klasse 6: Giftige og smittefarlige stoffer, fx giftige gasser, giftige væsker og smittefarlige stoffer
Klasse 7: Radioaktive stoffer
Klasse 8: Ætsende stoffer, fx syrer og baser
Klasse 9: Forskellige farlige stoffer og artikler, der ikke passer ind i de andre klasser, fx lithiumbatterier og farligt affald
Alle farlige stoffer og genstande er mærket med et UN-nummer, som består af fire cifre og er unikt i hele verden. UN-nummeret angiver, hvilket stof eller hvilken genstand der transporteres, og hjælper med identifikation og håndtering.
Eksempel på et UN-nummer
Et eksempel på UN-mærkning er »UN 1263«. Denne mærkning står for »maling, oliebaseret, klasse 3« og angiver, at det er et brandfarligt flydende stof, der skal mærkes og håndteres som farligt gods under transport.
En passende UN-godkendelse til transport af UN 1263 ville f.eks. være en transportbeholder til farligt gods lavet af stål med en maksimal kapacitet på 1000 liter, der opfylder kravene til emballagegruppe II og er udstyret med et passende lukkesystem.
Hvor længe er en UN-godkendelse til farligt gods gyldig?
En UN-godkendelse har ofte kun en begrænset gyldighedsperiode og skal derfor fornyes regelmæssigt.
Emballage, der er godkendt til transport af farligt gods, skal også kontrolleres og testes regelmæssigt for at sikre, at den er sikker. UN-godkendelser til emballage er som regel gyldige i fem år, men der findes også godkendelser med kortere eller længere gyldighedsperioder.
Den periode, hvor FN-godkendelsen af emballagen er gyldig, er ikke den samme som den maksimale brugsperiode. Den maksimale brugsperiode for en emballage påvirkes af forskellige faktorer, f.eks. typen af farligt gods, transportforholdene og emballagetypen.
De nøjagtige intervaller for inspektioner er specificeret i de relevante internationale regler for transport af farligt gods.
Her er de vigtigste regler:
ADR (European Agreement concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road)
Forkortelsen ADR RID henviser til den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) og reglementet for international jernbanetransport af farligt gods (RID). For eksempel skal store emballagematerialer af stål og plast inspiceres regelmæssigt hvert 2,5 år, mens små stålcontainere skal inspiceres regelmæssigt hvert 5. år.
IMDG-Code (International Maritime Dangerous Goods Code)
Bestemmelserne i IMDGC gælder for søtransport i hele verden. De periodiske inspektioner af emballagen er specificeret i kapitel 6.1.5.1. IBC'er af stål skal fx inspiceres regelmæssigt hvert 2,5 år, mens visse typer IBC'er af plast skal inspiceres hvert 2. år.
ICAO Technical Instructions og IATA Dangerous Goods Regulations
Bestemmelserne i International Civil Aviation Organisation (ICAO) Technical Instructions og International Air Transport Association (IATA) Dangerous Goods Regulations gælder for lufttransport i hele verden. De periodiske inspektioner er specificeret i afsnit 6.3 og afsnit 6.5.
Krav til periodisk inspektion af UN-godkendelser
Godkendelse 1H1, 1H2, 3H1, 6HA1: Gyldig i 5 år efter produktionsdato, kan ikke fornyes.
Godkendelse 1A1, 1A2, 1B1, 3A1, 4A, 4H2, 50A: Gyldig på ubestemt tid, hvis beholderne er ubeskadigede. Periodiske inspektioner: ikke foreskrevet.
Godkendelse 11A, 31A: Godkendt for en ubegrænset periode. Periodiske inspektioner hvert 2,5 år.
Godkendelse 1D, 1G: Gyldig indtil 2,5 år efter produktionsdato. Periodisk inspektion hvert 2,5 år.
Godkendelse11D, 21D, 31D: Godkendelse gyldig på ubestemt tid. Periodiske inspektioner hvert 2,5 år.
Godkendelse 50B, 31H, 31HA, 31HH: Gyldig op til 5 år efter produktionsdato. Periodiske inspektioner kræves hvert 2,5 år.
Hvad sker der, hvis en emballage ikke er UN-godkendt til farligt gods?
Hvis din emballage ikke er UN-godkendt, må den generelt ikke bruges til transport af farligt gods. I så fald kan transport af farligt gods i uautoriserede transportbeholdere føre til juridiske konsekvenser såsom bøder, sanktioner eller inddragelse af transporttilladelsen.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle produkter automatisk kræver en UN-tilladelse. Kravene til en UN-godkendelse afhænger af produkttypen og transporttypen. Hvis du er er i tvivl om, hvorvidt et produkt kræver en UN-godkendelse, bør du kontakte den relevante tilsynsmyndighed eller konsultere eksperter i transport af farligt gods for at sikre, at de overholder alle nødvendige regler og standarder.
Det består en UN-godkendelse af
Et eksempel på mærkning af UN-godkendt emballage:
Symbol for UN-godkendt emballage
FN - Symbol for De Forenede Nationer (FN/UN markeret med en cirkel)
Emballagetype
Kode til betegnelse af emballagetypens former
Tønder
(forbliver åben, tidligere kaldet tromler, beholder)
Dunke
Bokse, kasser eller kartoner
Tasker, sække
Kombineret emballage
Beholder under tryk
Kodebogstaver for brugbare materialer
Stål = A
Aluminium = B
Naturligt træ = C
Krydsfiner = D
Spånplade = F
Pap = G
Plast = H
Papir = M
Metaller (undtagen stål og aluminium) = N
Glas = P
For individuel eller ydre emballage kan cifrene stadig vises
1 = med ikke-aftageligt låg
2 = med aftageligt låg
Emballagegruppe, relativ densitet/vægt
Y - Emballagegruppe
Emballagegrupper: For at forstå begrebet emballagegrupper skal vi først vide, at farligt gods generelt inddeles i tre emballagegrupper, nemlig (romersk) I, II og III. Disse grupper står for:
I = høj risiko
II = mellemstor fare
III = lav risiko
Emballage til farligt gods inddeles ligeledes i tre grupper og tildeles bogstaverne X, Y og Z. Disse bogstaver står for:
X = høj risiko
Y = middel risiko
Z = lav fare
I henhold til dem må emballage til farligt gods kun bruges til farligt gods i bestemte emballagegrupper:
X-emballage kan indeholde farligt gods i emballagegruppe I, II og III.
Y-emballage kan indeholde farligt gods i emballagegruppe II og III, men ikke gods i emballagegruppe I.
En Z-emballage kan indeholde farligt gods i emballagegruppe III, men ikke gods i emballagegruppe I og II.
1.8 - Relativ massefylde, som typen er testet for ELLER for faste stoffer: det er kolliets maksimale bruttovægt i kg.
Testtryk (kpa) eller »S« for faste stoffer
100 - testtryk i kPa (kilopascal) for den hydrauliske interne tryktest (100 kPa = 1 bar) ELLER bogstavet »S« for faste stoffer
Fremstillingsår
23 - Fremstillingsår (2023)
Fremstillingsland
D - Symbol for den stat, der har udstedt licensen
Godkendelsesmyndighed, godkendelsesnummer og fabrikant
DB - Godkendende myndighed/institution
1195 - Fabrikantens identifikationsmærke/navn
Måske du også er interesseret i
- Se din ordrehistorik
- Gem dine favoritter og din varekurv
- Gem din foretrukne betalingsmetode til kommende ordre
Kontakt os ved at ringe, send en mail til info@denios.dk eller udfyld formularen. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.