Leakage_interview_tips

Sådan håndterer du en lækage korrekt – vores sagkyndige viser dig hvordan

Tobias Authmann er uddannet biolog og har gennem de sidste syv år været DENIOS akademiets ekspert i arbejdssikkerhed og opbevaring af farlige medier. Hans speciale er forebyggelse af ulykker med fokus på opbevaring og håndtering af farlige stoffer. Her er han allerede kendt som ekspert og kontaktperson blandt et bredt publikum. I sit træningskursus ”lækagetræning” giver han den nødvendige know-how, der bl.a. gør det muligt at undgå samt stoppe lækager fra farlige medier. Vi har talt med ham om hans erfaringer.


Tobias, hvad vurderer du til at være den mest hyppige årsag til ulykker, der involverer farlige væsker?

Alle steder, hvor der bliver håndteret eller flyttet medier, er der i sidste ende en risiko for lækager. Det inkluderer håndtering på arbejdspladsen, men også hele problematikken om opbevaring og flytning af medier. Det er særligt i områder, hvor der bliver anvendt trucks og andre løftekøretøjer til at læsse og aflæsse store beholdere med farlige stoffer, at risikoen for uheld er på sit højeste.

 

Under undervisningen i nødstilfælde og lækager beskæftiger du dig med nødindsatser i tilfælde af lækager. Hvem deltager typisk?

Kurset er særligt rettet mod brugere. Det er med andre ord dem, som arbejder med farlige væsker på lageret eller værkstedet. De er de første, der er til stede, når uheldet er ude, og det er derfor altafgørende, at de kan reagere hurtigt og korrekt. Blandt deltagerne er der også sikkerhedsspecialister, der beskæftiger sig med beredskabsplanlægning.

 

Der er en kæmpe interesse for din træning. Hvad er de største usikkerheder blandt deltagerne?

Der er ikke noget generelt svar til det spørgsmål, da det varierer enormt fra virksomhed til virksomhed. Det kommer også an på, hvor stor erfaring de allerede har på området. Store virksomheder, der stræber efter at opnå relevante certificeringer, eller som har en systematisk miljøstyring, er som regel godt forberedte. De beskæftiger sig primært med at optimere de enkelte trin i håndteringen af en lækage.

For andre er det de mere grundlæggende aspekter, der udgør usikkerhederne: Hvorfor skal man overhovedet beskæftige sig med emnet lækagehåndtering? Her bruger jeg mere tid på at snakke om lovgivning og at berøre emnet om ansvar. For andre er problemet, at de ikke engang ved, hvor de ville kunne finde absorbenter i en nødsituation. Som du kan se, så er usikkerhederne meget forskellige. Derfor skræddersyer jeg altid træningen efter kundens behov og reagerer på de individuelle forhold under træningen.


Ud fra din erfaring hvad er så de største fejl, man kan begå, når man klæder sin virksomhed på til nødsituationer?

Noget af det værste, der kan ske ved en nødsituation, er, at du ikke har nok absorbenter til rådighed. Det kan f.eks. være pga. en forkert mængdeberegning. Her kan man anvende en teknisk huskeregel: Der skal være nok absorbenter til minimum kunne opsamle indholdet af den største beholder på lageret. På samme måde bør man også undersøge de beholdere, der er på risikostedet, for at vurdere, hvor stor mængden kunne være i tilfælde af en lækage – og så skaffe en tilsvarende mængde absorbenter til at have på stedet. Hvis du kun har nok til en 200-liters tromle, og der går hul på en IBC-palletank, så kan du ikke længere kontrollere lækagen – uanset hvor veluddannede og forberedte dine medarbejdere er.

Her er det også vigtigt at nævne forbruget i den daglige drift. Der opstår ofte spild under arbejdet – f.eks. ved smøring. I de tilfælde bliver absorbenterne også brugt, og så tyndes der ud i mængden af dem lidt efter lidt. Når der en dag kommer en større lækage, så svarer lagret af absorbenter ikke længere til lækagemængden. Derfor anbefaler jeg altid, at forbrugs- og nødmidlerne bliver holdt adskilt fra hinanden. Forbrugsmidlerne kan for eksempel være tilgængelige for medarbejder på et vægbeslag, mens nødmidlerne opbevares separat i en forseglet kasse. Forbruget skal som minimum dokumenteres, og så absorbenterne genopfyldes, når beholdningen når en bestemt grænse. Det giver god mening at specificere det i driftsvejledningen og at udpege en ansvarlig, der også udfører regelmæssige lagerkontrol.

Det kan selvfølgelig ske, at der ikke er den rette mængde midler tilgængeligt, når uheldet er ude. Derfor bør du generelt stille dig selv følgende spørgsmål på forhånd: Hvilke væsker er der i virksomhedens lokaler? Hvilke mængder taler vi om? Hvor bliver de opbevaret og håndteret? Hvor er det mest sandsynligt, at der sker en lækage? – Dvs. hvor er der en øget risiko? Svarene på alle de spørgsmål kan blive taget i betragtning på forhånd – f.eks. ved at have en passende mængde absorbenter i nærheden af risikoområderne.

 

Hvorfor er det vigtigt at træne til nødstilfælde?

Helt kort: For ikke at tabe tid under nødstilfældet. Virksomheder bør ikke kun udarbejde en beredskabsplan, men også kommunikere og teste den af på forhånd –ligesom der bliver udført evakueringsøvelser i tilfælde af brand. Det giver mulighed for at finde de svage punkter i planen, som skal forbedres. På den måde sikres det, at hver en bevægelse er under kontrol, hvis uheldet er ude. Særligt når lækagen forekommer i nærheden af et gulvafløb eller en kloak, skal alt gå som smurt. Hvis medarbejderne ikke er trænede i situationen, kommer de hurtigt til at mangle tid og kan begå nogle risikable fejl. Her tænker jeg for eksempel på spredning af lækagen, forkert brug af personligt beskyttelsesudstyr eller at være årsag til forurening under bortskaffelsesprocessen. Regelmæssige øvelser giver medarbejderne mulighed for at få forløbet ind under huden, begå fejl under sikre forhold og lære af dem. Min erfaring har vist mig, at der altid er noget at forbedre. Under alle de kurser, som jeg har været vidne til, er det ekstremt sjældent, at alt har fungeret problemfrit fra starten.

Hvad kan deltagerne se frem til og forvente af din træning?

Træningen i lækagehåndtering klæder deltagerne på, så de er fuldstændigt klar i tilfælde af en nødsituation. Under den teoretiske del berører vi det juridiske grundlag, planlægningen af nødsituationer og nødudstyret. Derefter afprøves planen flere gange i praksis. Her rådgiver jeg om, hvor der er mulighed for forbedringer, korrigerer fejl og viser alle de små tricks, der sparer dem tid og øger sikkerheden i en nødsituation.

Når jeg forbereder træningen, lægger jeg stor vægt på at tage hensyn til de individuelle forhold. Inden træningen spørger jeg virksomhederne, hvilke farer der kan forventes at være i virksomheden, hvilke medier der håndteres, og om der skal tages hensyn til særlige driftsprocesser. Træningen bliver så tilpasset derefter. Det er også vigtigt for mig, at træningen foregår under realistiske forhold – f.eks. med de rigtige containerstørrelser. Hvis virksomheden håndterer 30 liters dunke, arbejder vi med dunke. Hvis der bliver brugt IBC’er, træner vi med dem.

 

Sidste spørgsmål: Hvad er det vigtigste, når man skal tackle en lækage?

Det vigtigste er at vurdere situationen korrekt: Hvad er helt præcist lækket, og hvilken fare udgør den lækkede væske i værste fald? Og rør ikke noget i området, før du er udstyret med det rette beskyttelsesudstyr!

Deltagerne spørger mig ofte: ”Kan jeg ikke gøre det og det først? Ellers vil så meget tid gå tabt!” Når du først har taget et træk, er det menneskeligt at tage det næste. Og så et til – og et til. Så sker det hurtigt, at du på en eller anden måde kommer i kontakt med et kemikalie, bliver forgiftet eller på en eller anden måde skader dig selv. For mig er det vigtigt, at deltageren tager følgende med fra undervisningen: Jeg gør ikke noget, før jeg er beskyttet. Personlig sikkerhed er det vigtigste.

Som minimum skal der altid være beskyttelseshandsker, beskyttelsesbriller og lukkede sikkerhedssko tilgængeligt. Afhængigt af faren fra den lækkede væske kan vejrtræknings- eller endda fuld beskyttelse også være påkrævet. Her skal driftsvejledningen dog også angive, ved hvilken mængde eller væske, at det ikke længere er medarbejdere, men en ekstern organisation – f.eks. brandvæsnet – der skal rette op på lækagen.