Ætsende stoffer: alt om farlige syrer og kemikalier (inkl. tjekliste)
Hvordan genkender du et ætsende stof? Hvilke sikkerhedsrisici udgør de? Og hvordan håndterer du dem sikkert og korrekt? Alt det kan du læse om i denne artikel, hvor du også finder en tjekliste til at sikre, om du har den rette beskyttelse i din virksomhed.
Alt hvad du skal vide om ætsende stoffer
Ætsende stoffer, også kendt som korrosive stoffer, er stoffer, der kan beskadige overflader og tekstiler permanent og er mærket med piktogrammet "ætsende".
De omfatter syrer som saltsyre, baser som kaustisk natron samt oxiderende og vandreaktive stoffer, som kan være til stede i forskellige former.
Ætsende stoffer kan forårsage alvorlig hudirritation, øjenskader og skader på luftvejene, selvom baser anses for at være farligere på grund af deres dybdevirkende egenskaber.
De er klassificeret i henhold til GHS/CLP og er underlagt strenge regler.
Ved håndtering er det vigtigt med de rette beskyttelsesforanstaltninger såsom "STOP"-reglen, og så kræver opbevaringen den rette sikkerhed og mærkning.
Ætsende stoffer findes i hverdagsprodukter som rengøringsmidler og kræver omhyggelig håndtering for at undgå ulykker.
Hvad er et ætsende stof?
Ætsende stoffer har en ætsende virkning, der angriber overflader eller permanent ødelægger levende væv. De klassificeres som ætsende og mærkes med piktogrammet eller symbolet "ætsende".
Ætsende stoffer omfatter
Syrer som saltsyre, svovlsyre og salpetersyre
Baser som kaustisk natron
Forbindelser, der reagerer basisk eller surt med vand
Stoffer, der har en oxiderende virkning og fjerner vand
Irriterende stoffer er farlige stoffer, der irriterer hud og slimhinder ved kontakt og kan forårsage betændelse i øjne og luftveje. I modsætning til ætsende stoffer beskadiger de dog ikke vævet permanent. Eksempler på irriterende stoffer er citronsyre, eddikesyre og afløbsrens. Irriterende stoffer er mærket med faresymbolet "Irriterende".
Ætsende stoffer er bl.a. kendetegnet ved følgende egenskaber:
Ved kontakt med huden kan de forårsage kløe, rødme og vævsskader.
Fortyndede stænk kan forårsage alvorlige skader på øjet.
De findes i flere forskellige former - fx faste, flydende, gasformige, organiske eller uorganiske.
Ved kontakt med andre stoffer kan de udløse farlige reaktioner og fx udvikle giftige gasser.
De kan korrodere metaller.
Eksempler på ætsende stoffer i hverdagen
Almindelige hverdagseksempler på ætsende stoffer er afløbsrens, eddikesyre, ammoniak og klor. Ætsende kemikalier kan være svære at genkende, da de som regel kun er kendt under deres handelsnavn og ikke under deres egentlige navn.
Her er en liste over ætsende væsker:
Syrer og deres almindelige navne:
Svovlsyre: batterisyre, vitriololie, akkumulatorsyre
Salpetersyre: acidum nitricum
Baser og deres almindelige navne:
Natriumhydroxid: kaustisk natron
Kaliumhydroxid: kalihydrat
Ammoniak: ammoniumhydrat, ammoniumhydroxid, ammoniumhydroxid
Calciumhydroxid: kalkmælk, læsket kalk
Hvordan er ætsende syrer, baser og andre ætsende stoffer klassificeret?
Ætsende stoffer og blandinger kan kategoriseres efter forskellige kriterier, der vedrører deres kemiske, fysiske eller sundhedsmæssige egenskaber.
Klassificeringen i henhold til GHS/CLP sker i følgende kategorier:
Kategori 1: Ætsende for hud eller øjne
Kategori 1A: Ætsende for huden inden for 3 minutter eller mindre
Kategori 1B: Ætsende for huden i mere end 3 minutter, men mindre end 1 time.
Kategori 1C: Ætsende for huden i 1 time eller længere, men mindre end 4 timer
Kategori 2: Ætsende for hud eller øjne uden at falde ind under kategori 1
Kategori 3: Ætsende for luftvejene
Ætsende stoffer kategoriseres også i forskellige grupper baseret på deres kemiske egenskaber og pH-værdi.
Syre, ætsende stoffer (C1 til C4) - pH-værdi under 7:
C1: Uorganiske flydende stoffer
C2: Uorganiske faste stoffer
C3: Organiske flydende stoffer
C4: Organiske faste stoffer
Basiske ætsende stoffer (C5 til C8) - pH-værdi over 7:
C5: Uorganiske flydende stoffer
C6: Uorganiske faste stoffer
C7: Organiske flydende stoffer
C8: Organiske faste stoffer
Andre ætsende stoffer (C9 til C11), der ikke passer ind i nogen af de ovenstående kategorier:
C9: Flydende stoffer (ikke klart sure eller basiske)
C10: Faste stoffer (ikke klart sure eller basiske)
C11: Genstande (ikke klart sure eller basiske)
Den korrekte klassificering af ætsende stoffer er vigtig for at kunne træffe passende foranstaltninger og for at sikre en sikker håndtering, opbevaring og transport af stofferne.
Hvilke sundhedsrisici udgør ætsende stoffer?
Ætsende stoffer kan forårsage alvorlige skader, hvis de kommer i kontakt med fx øjne, hud eller slimhinder.
Kontakt med huden: Ætsende stoffer kan forårsage hudirritation, rødme, vævsskader og åbne sår. Selv stænk af fortyndede ætsende stoffer kan forårsage alvorlige skader.
Kontakt med øjnene: Stænk af syrer og baser kan forårsage alvorlige øjenskader, herunder blindhed. Og ender det ætsende stoffer i øjet, kan det føre til irritation, rødme, hævelse og synsnedsættelse.
Indånding: Indånding af gasser, dampe og aerosoler af ætsende stoffer kan forårsage skader på luftveje og lunger. Det kan resultere i hoste, vejrtrækningsbesvær, åndenød, brystsmerter og i alvorlige tilfælde kemisk lungebetændelse.
Indtagelse: Hvis ætsende stoffer bliver indtaget, kan de forårsage skader på læber, mundhule, hals, spiserør og mave. Synkebesvær, opkast, blødninger og i alvorlige tilfælde kan kemiske forbrændinger af de indre organer blive resultatet.
Kemiske reaktioner: Ved håndtering af ætsende kemikalier kan der ske ulykker på grund af kemiske reaktioner, f.eks. varmeudvikling.
Den ætsende virkning afhænger af stoffets kemiske egenskaber, mængden, koncentrationen og varigheden af eksponeringen. Generelt anses baser for at være farligere end syrer, da de heler mindre godt på grund af deres dybe virkning.
De ætsende og irriterende virkninger af syrer og baser kan også estimeres ved hjælp af pH-værdien.
Du kan finde oplysninger om stoffernes egenskaber i deres respektive sikkerhedsdatablade.
Her er en liste over ætsende stoffer og deres sundhedsrisici:
| Det ætsende stof | Sundhedsrisici |
|---|---|
| Saltsyre | Mild hudirritation til alvorlig skade på hud og underliggende væv |
| Svovlsyre | Stærkt ætsende virkning på hud og slimhinder |
| Eddikesyre | Let hudirritation og øjenskader |
| Kaustisk natron | Alvorlige forbrændinger på hud og i luftveje |
| Kaliumhydroxid-opløsning | Stærkt ætsende virkning på hud og slimhinder |
| Ammoniak | Irriterende for øjne, hud og luftveje |
| Klor | Ætsende for hud, øjne og luftveje |
Hvordan håndterer og opbevarer du ætsende stoffer?
Beskyttelsesforanstaltninger ved håndtering af ætsende stoffer
Før du arbejder med farlige stoffer, skal du have en kemisk risikovurdering. Den skal indeholde en liste over alle relevante stoffer og de farer, de udgør. Så her er det arbejdsgiverens ansvar at indsamle oplysninger fra fx sikkerhedsdatablade.
Udover arbejde med farlige stoffer omfatter risikovurderingen også opbevaring, blanding, påfyldning og aftapning samt intern transport og bortskaffelse.
Uanset hvilke aktiviteter, du har listet i din risikovurdering, skal du bruge "STOP"-principperne til at vælge de rette beskyttelsesforanstaltninger.
Hvad er STOP-princippet?
Substitution (S):
Hvis det er muligt, bør du vælge alternativer til de ætsende stoffer for at reducere den potentielle fare.
Tekniske foranstaltninger (T):
Indret arbejdsområdet, så du begrænser den direkte kontakt med ætsende stoffer, fx ved hjælp af opsamlingskar, stænkskærme eller ventilationssystemer.
Organisatoriske foranstaltninger (O):
Indfør klare retningslinjer og procedurer for håndtering af ætsende stoffer. Det omfatter foranstaltninger som tydelig mærkning af beholdere, udarbejdelse af brugsanvisninger og uddannelse af personale.
Personlige foranstaltninger (P):
Hvis ovenstående foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, skal du anvende personligt sikkerhedsudstyr som sikkerhedsbriller, ansigtsbeskyttelse, beskyttelsestøj, beskyttelseshandsker og sikkerhedssko.
Overordnet set er en kombination af substitution, tekniske og organisatoriske foranstaltninger og personlige værnemidler den bedste strategi for at minimere risikoen ved håndtering af ætsende stoffer.
De vigtigste beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde med ætsende stoffer
Tekniske foranstaltninger
Påfyldning: Når du skal overføre små mængder fra en beholder til en anden, skal du bruge egnet udstyr som håndpumper, tappehaner og tragte for at forhindre spild.
Lager- og arbejdsrum: Har du rum, hvor der kan forekomme ætsende gasser eller dampe, skal du sørge for, at de er godt ventilerede. Derudover kan du bruge professionelle gasdetektorer til at spotte de gasser, som øjet ikke kan se - og så du kan reagere hurtigst muligt. Sørg også for, at dine gulve er modstandsdygtige over for de anvendte stoffer.
Lagerbeholdere: Beholdere, fittings og slanger til opbevaring skal være fremstillet af korrosionsbestandige materialer.
Skabe til farlige medier: Brug skabe til de farlige stoffer, når du skal opbevare dine ætsende stoffer.
Adskilt opbevaring: Har du brandfarlige stoffer, skal du opbevare dem adskilt fra dine ætsende stoffer - også selv om de ikke er ætsende. Det er vigtigt, at de ætsende stoffer ikke bliver opbevaret på steder som over arbejdsområder, i cirkulationsområder, udgange, passager, luftsluser, under trapper, på gangbroer eller platforme. Derudover skal du undgå at opbevare syrer og baser på trapper og i korridorer.
Opsamlingskar: Dine opbevaringsløsninger skal være udstyret med opsamlingskar for at forhindre de ætsende stoffer i at trænge ned i gulvet. På samme måde er det vigtigt at forhindre spildte syrer eller baser i at ende i kloaksystemet.
Organisatoriske foranstaltninger
Opbevaring og lagring: Kun de medarbejdere, der arbejder i faciliteter, arbejds- og lagerområder, hvor der er irriterende og ætsende stoffer til stede, skal have adgang til områderne. Samtidig bør du sikre, at de ætsende stoffer kun er til stede i de mængder, der er nødvendige for arbejdet. Opbevar beholderne et fast sted og undgå at sprede dem i hele virksomheden.
Mærkning: Mærk altid dine stoffer tydeligt og korrekt for at undgå forvirring og ulykker som følge heraf. Her er GHS-mærkning obligatorisk for alle produkter, og mærkningen skal omfatte stoffets navn, faresymboler (f.eks. "ætsende"), et signalord ("Advarsel" eller "Fare") og relevante fare- og sikkerhedsoplysninger (H- og P-sætninger). I visse interne situationer kan det være tilstrækkeligt med en forenklet mærkning, men det kræver klare instruktioner, og at dine medarbejdere kender de mulige farer på arbejdspladsen og overholder de nødvendige foranstaltninger.
Mærkning af opbevaringsrum: Sørg for at mærke dine rum til opbevaringen af de ætsende stoffer, så farerne er tydeligt angivet.
Arbejdspladser: Din arbejdsplads skal være udstyret med de nødvendige sikkerhedsskilte, advarselsskilte, påbudsskilte, forbudsskilte og informationsskilte for at advare om farer og informere om vigtige foranstaltninger.
Instruktion: Alle dine medarbejdere, herunder eksternt personale, skal instrueres mundtligt i de eksisterende farer og foranstaltninger. Instruktionen skal gives, før medarbejderen går i gang med arbejdet, og derefter mindst en gang om året. Instruktionen skal gives tydeligt og på et sprog, som medarbejderne kan forstå. Dokumentér detaljer og dato for instruktionen og sørg for, at den bliver bekræftet af din medarbejder med vedkommendes underskrift.
Personlige foranstaltninger
Det er vigtigt, at du eller dine medarbejdere bruger personlige værnemidler, når I håndterer irriterende eller ætsende stoffer. Det omfatter:
Øjen- og ansigtsbeskyttelse: Øjenbeskyttelse som sikkerhedsbriller er særlig vigtig for at undgå, at øjet kommer i kontakt med sprøjt eller gasser fra de ætsende stoffer. Vælg derfor en type, der passer til farerne i din virksomhed.
Håndbeskyttelse: Beskyttelseshandsker af modstandsdygtig plast er vigtige. Du bør træffe valget i henhold til producentens specifikationer for modstandsdygtighed og den tilsigtede anvendelse. Det er også vigtigt, at du begrænser brugstiden, regelmæssigt kontrollerer dem for skader og forhindrer spredning af farlige stoffer, efter handskerne kommer i kontakt med et stof.
Kropsbeskyttelse: Alt efter risikoen i din virksomhed kan forklæder og støvler være nødvendige. Her skal du sørge for, at det ætsende kemikalie ikke kommer ind i støvlerne, og at beklædningen løbende bliver kontrolleret.
Hygiejne: Det er afgørende, at I har den rette renlighed på arbejdspladsen. Opstår der spild eller lækager, skal I fjerne det med det samme - og fødevarer må ikke komme i kontakt med stoffet. Udarbejd en hudbeskyttelsesplan med hudbeskyttelse, hudrensning og hudplejeprodukter.
Førstehjælp og forebyggelser af ulykker
Brug følgende foranstaltninger til at forhindre ulykker eller mindske skaderne ved kontakt med et ætsende stof:
Tag dine forholdsregler ved spild af ætsende væsker: Brug løsninger til at opsamle og absorbere spildte væsker - bl.a. opsamlingskar eller absorbenter til sure eller basiske kemikalier.
Nødberedskab og førstehjælp: Udstyr arbejdsområder med førstehjælpsudstyr som nødbrusere og øjenbrusere til at skylle de dele af kroppen, der er kommet i kontakt med de ætsende stoffer.
Øjeblikkelige foranstaltninger for tilskadekomne personer: Forlad farezonen, søg lægehjælp og informer sundhedspersonalet om det kemiske stof og de førstehjælpsforanstaltninger, der allerede er blevet foretaget.
Organisering af førstehjælp i virksomheden: Sørg for at have oplysninger som fx nødnumre, kontaktoplysninger til medicinske faciliteter, information om de farlige stoffer og hvordan medarbejdere kan få adgang til det nødvendige udstyr. Det er vigtigt, at medarbejderne er blevet trænet i at håndtere et nødstilfælde.
Behandling af øjenskader: Skyl straks det berørte øje med vand i mindst 20 minutter, fjern kontaktlinser, hvis det er muligt, og beskyt det raske øje.
Behandling af hudskader: Fjern det forurenede tøj, skyl de berørte hudområder og hår grundigt med vand i mindst 15 minutter.
Behandling af åndedrætsbesvær: Få den berørte person ud af farezonen, og giv ilt, hvis vejrtrækningen er vanskelig.
Tjekliste
Har du den rette beskyttelse, når du arbejder med ætsende stoffer? Tjek, om din virksomhed opfylder vigtige krav - lige fra det rette sikkerhedsudstyr til håndteringen og indretningen af din virksomheds områder.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor finder du de mest stillede spørgsmål om ætsende stoffer som syrer og baser.
Hvad er ætsende?
Betegnelsen "ætsende" bruges om stoffer og blandinger, der kan beskadige eller irritere levende væv. Eksempler på den type stoffer er syrer, baser og visse gasser. Det er derfor vigtigt at udvise ekstrem forsigtighed ved håndtering af ætsende stoffer, da de kan forårsage alvorlige skader.
Hvad betyder "stærkt ætsende"?
"Meget ætsende" henviser til stoffer, der kan forårsage alvorlige skader på levende væv og overflader. Den type stoffer er meget reaktive, kan let reagere kemisk og forårsage alvorlige hud- og øjenskader. De kan også ødelægge metaller, plast og andre materialer. De virker hurtigt og kan forårsage skader på kort tid.
Hvorfor er syrer ætsende?
Syrer er ætsende på grund af deres høje indhold af protoner (elektrisk positive hydrogenioner), da disse ioner er meget reaktive og kan ætse eller opløse mange stoffer. Denne ætsende effekt kan ses både i ødelæggelsen af levende væv og i angrebet på overflader. Styrken af den ætsende virkning afhænger af koncentrationen af syren i dens vandige opløsning. Syrer reagerer også med baser og danner vand og salte.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får en ætsende væske på huden?
Kommer din hud i kontakt med en ætsende væske, er det vigtigt at reagere med det samme ved at udføre følgende foranstaltninger:
Skyl: Skyl det berørte hudområde grundigt med lunkent vand og fjern forurenet tøj og smykker.
Nødopkald: I tilfælde af en alvorlig skade eller usikkerhed skal du straks ringe til alarmcentralen og give præcise oplysninger om det ætsende stof.
Behandling af det berørte område: Undgå kontakt med det ætsende stof ved at bære beskyttelseshandsker og -tøj, hold huden tør og ren, og brug sterile forbindinger på åbne sår. Hvis symptomerne fortsætter, skal du kontakte en læge.
Det er vigtigt altid at følge de specifikke sikkerhedsdatablade og førstehjælpsinstruktioner for det pågældende stof. Du kan også finde førstehjælpsprodukter til arbejdsulykker i vores webshop.
I hvilken klasse kategoriseres ætsende stoffer i henhold til reglerne for farligt gods?
I henhold til reglerne for farligt gods er ætsende stoffer klassificeret som farligt gods i klasse 8 (ADR). Den klasse omfatter stoffer med sure eller basiske egenskaber, som kan forårsage skader på hud, slimhinder eller indre organer, når de berøres, indåndes eller indtages. Desuden har disse ætsende stoffer den egenskab, at de kan forringe eller ødelægge andre stoffer eller varer under transport.
Hvordan neutraliserer man ætsende syre?
Ved neutralisering sker der en reaktion mellem en syre og en base, indtil der opnås en pH-værdi på 7. På det tidspunkt er opløsningen neutral, og den ætsende virkning af syren og basen ophæver hinanden. Reaktionen frigiver store mængder energi og er exoterm, dvs. at der frigives varmeenergi.
Hvordan skal giftige og ætsende stoffer opbevares?
Giftige og ætsende stoffer skal opbevares i overensstemmelse med deres fareklasse og de gældende regler. Følgende er nogle grundlæggende retningslinjer for sikker opbevaring af sådanne stoffer:
Adskilt opbevaring: Giftige og ætsende stoffer skal opbevares adskilt fra andre stoffer, især brandfarlige stoffer.
Mærkning: Beholdere, der indeholder giftige og ætsende stoffer, skal være tydeligt mærkede, så de er nemme at identificere.
Sikkerhedsdatablade: Sikkerhedsdatablade skal være tilgængelige for alle opbevarede giftige og ætsende stoffer. De indeholder vigtige oplysninger om stofferne, deres farer og de nødvendige foranstaltninger.
Sikkerhedsudstyr: Ved opbevaring af giftige og ætsende stoffer skal der forefindes egnet sikkerhedsudstyr som f.eks. beskyttelseshandsker, beskyttelsesdragter, sikkerhedsbriller og syrebestandige støvler.
Lagerudstyr: I de rum, hvor der opbevares giftige og ætsende stoffer, skal der være tilstrækkelig ventilation og egnet udstyr til opsamling af lækkende og spildte stoffer.
Ingen fødevarer i nærheden: Der må ikke opbevares eller indtages mad eller drikke i nærheden af giftige og ætsende stoffer.
Rengøring: Efter håndtering af giftige og ætsende stoffer skal hænder og ansigt rengøres grundigt for at fjerne rester af stofferne.
Ætsende stoffer under kontrol: Forebyg aktivt ulykker gennem sikker håndtering
Sikker håndtering af ætsende stoffer som syrer og baser er afgørende for at undgå sundhedsrisici og ulykker - både på arbejdspladsen og i hjemmet. De typer stoffer kan forårsage alvorlige skader, hvis de kommer i kontakt med huden. Det er derfor vigtigt, at du identificerer, klassificerer og mærker dem korrekt i overensstemmelse med lovgivningen. Derudover kræver de omhyggelig opbevaring og håndtering, hvor beskyttelse gennem omfattende information og forberedelse har højeste prioritet. Hos os finder du et omfattende sortiment af produkter til at arbejde sikkert med ætsende stoffer - fra advarselsskilte til kemiskabe og øjenbrusere.
Måske du også er interesseret i
Oplysningerne på denne side er blevet udarbejdet omhyggeligt og efter bedste viden og overbevisning. DENIOS ApS kan dog ikke påtage sig nogen form for garanti eller ansvar af nogen art, hverken kontraktmæssigt, erstatningsretligt eller på anden måde, ift. aktualitet, fuldstændighed og korrekthed, hverken over for læseren eller over for tredjemand. Brugen af oplysningerne og indholdet er derfor på eget ansvar. Men under alle omstændigheder skal du overholde den lokale og aktuelle lovgivning.
- Se din ordrehistorik
- Gem dine favoritter og din varekurv
- Gem din foretrukne betalingsmetode til kommende ordre
Kontakt os ved at ringe, send en mail til info@denios.dk eller udfyld formularen. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Vi holder ferielukket i uge 30, men du kan altid sende os en mail på info@denios.dk eller handle i webshoppen. God sommer!